Koncerter

Åbningskoncert ~ Jacob Mateo ~ 10.10.2020

På denne aften ~ med den magiske dato 10.10.2020 ~ kan du opleve Jacob Mateo spille en smuk klaverkoncert, hvor han inviterer publikum ind i stilheden med stemningsfuld og forløsende klavermusik.

Koncerten består af Mateos egne kompositioner, samt improvisationer, krydret med små pauser i stilhed.Mateo er uskolet, autodidakt pianist og benytter sig ikke af noder eller forudbestemte regler. “Formålet med koncerten er udelukkende at skabe et vindue til fordybelse og selvindsigt, og at give en mulighed for at forbinde sig med stilheden; en stilhed uden fortid eller fremtid”, siger Jacob Mateo.

Jacob Mateo er en 39-årig komponist og sangskriver fra Aarhus. Det meste af hans liv har han været selvstændig indenfor radio- og speakerbranchen – men hjertet har altid banket for musikken og den har erobret mange dage og nætter: “Jeg har været en travl iværksætter udadtil, men indeni har jeg været den her sensitive og søgende sjæl, som egentlig bare har været optaget af at finde vejen tilbage – tilbage til noget oprindeligt og autentisk. Her har musikken altid været en kæmpe hjælp – et øjeblik ved klaveret og jeg gribes af stilheden. Det vidunderlige ved den er, at den er uden fortid. Her bliver jeg ikke defineret, men får lov til bare at være. Den enorme gave til jeg gerne give videre i form af musikken”, siger Jacob Mateo.Jacob Mateo har haft knap en mio. videovisninger og han fyldte Aarhus’ anden største kirke op til sin første solokoncert i nov. 2019.

Hans musik er komponeret/produceret af Mateo selv, inspireret af kunstnere som Olafur Arnalds, Nils Frahm og Philip Glass.Kom og opleve en magisk aften med nærvær, smukke toner, højt til loftet og rum til fordybelse, når NOR36 byder indenfor til den første af en lang række intimkoncerter i smukke omgivelser.

Dørene åbnes kl. 19.00.Der medfølger et glas vin i billetprisen.

Lyt til Jacob Mateos smukke musik:

https://www.facebook.com/watch/?v=416424945739417

https://www.facebook.com/JacobMateoMusic/videos/929496274068942

https://www.facebook.com/903641956510011/videos/2450170641905257/

Køb din billet her: