0
    0
    Indkøbskurv
    Din indkøbskurv er tomTilbage

        SKRIVRETREAT (UDSOLGT)
        20. april 2025

        Skriv fra Hjertet – en dag dedikeret til dig og dine ord

        Tag en pause fra hverdagens travlhed og fordyb dig i en dag med ro, nærvær og skrivning fra hjertet. Dette dagsretreat for dig, der ønsker at skrive frit, autentisk og med sjæl.

        🔸 Guidede skriveøvelser – Åbn hjertets stemme og lad ordene flyde.
        🔸 Tidløs fordybelse – Giv dig selv tid til at lytte indad og skrive uden pres.
        🔸 Magiske omgivelser – Find inspiration i naturens stilhed ved NOR Studio.
        🔸 Nærende forplejning – Få serveret lækker mad, der støtter krop og kreativitet.

        For alle, der mærker et kald til at skrive – Uanset om du er erfaren skribent, arbejder på en bog, udforsker din virksomheds vision eller står midt i en personlig udviklingsproces, er denne dag for dig. Her er plads til både nybegynderen og den rutinerede skribent. Du kan komme én gang eller vende tilbage igen og igen – hver gang du føler dig kaldet til en dag i dyb forbindelse med hjertet og pennen. Her er plads til dig, dine ord og din indre stemme.

        En tryg base for fordybelse og kreativitet - Mit ønske er, at disse dage bliver en tryg base for dig. Et sted, hvor du kan læne dig ind i fællesskabet, finde inspiration i naturens nærhed og opdage nye sider af dig selv gennem skrivningen. NOR Studio tilbyder de perfekte rammer – stille, æstetiske og fyldt med omsorg for din proces.

        Lad denne dag blive en ny begyndelse for din skrivning – og for dig.

        📍 NOR Studio, Femmøller Strand | 🗓️ 20. april 2025 | 🕙 10:00 -17:00

        OBS: Denne dato er udsolgt - se andre datoer her.

         

        Original price was: 2400.00kr..Current price is: 1900.00kr.. Inkl. moms

        Ikke på lager

        En hel dag dedikeret til dig og dine ord

        Forestil dig en hel dag fyldt med ro, nærvær og fordybelse. En dag, hvor du kan slippe hverdagens støj og lade dit hjerte og din pen føre dig til steder, du måske aldrig har udforsket før. Det er essensen af “Skriv fra Hjertet” – et dagsretreat skabt til dig, der ønsker at forbinde dig med din indre visdom og udfolde dit skrivepotentiale.

        Hvad kan du forvente?

        På disse dagsretreats guider jeg dig gennem skriveøvelser, der åbner for hjertets stemme og hjælper dig med at skrive frit og autentisk. Du får god tid til at fordybe dig i det, der bor i dig – hvad enten det er tanker, følelser, visioner eller historier, der venter på at blive formidlet.

        Dagen byder på:

        Guidede skriveøvelser: Vi arbejder med metoder, der forbinder krop, sind og sjæl, så dine ord flyder frit og med klarhed.

        Tidløs fordybelse: Tid og ro til at lade ordene lande præcis, som de skal – uden hastværk eller forventninger.

        Nærende mad: Frokost og snacks, der støtter din krop og giver energi til kreativiteten.

        Magiske omgivelser: Vandringer i naturen omkring NOR Studio, hvor du kan finde inspiration og ro til at lade nye ideer spire.

         

        For alle, der ønsker at skrive fra hjertet

        Uanset om du er erfaren skribent, arbejder på en bog, udforsker din virksomheds vision eller står midt i en personlig udviklingsproces, er “Skriv fra Hjertet” for dig. Her er plads til både nybegynderen og den rutinerede skribent. Du kan komme én gang eller vende tilbage igen og igen – hver gang du føler dig kaldet til en dag i dyb forbindelse med hjertet og pennen.

         

        En tryg base for fordybelse og kreativitet

        Mit ønske er, at disse dage bliver en tryg base for dig. Et sted, hvor du kan læne dig ind i fællesskabet, finde inspiration i naturens nærhed og opdage nye sider af dig selv gennem skrivningen. NOR Studio tilbyder de perfekte rammer – stille, æstetiske og fyldt med omsorg for din proces.

         

        Mød din underviser

        Jeg hedder Signe, og mit hjerte banker for ord og deres transformative kraft. Som forfatter til bogen “SKRIV FRA HJERTET – en vej fra frygt til frihed” udforsker jeg, hvordan skrivning kan blive en vej til selvindsigt, heling og større frihed.

        Min egen rejse har taget mig gennem angst og indre modstand til et sted, hvor jeg i dag lever og underviser ud fra hjertets visdom. Det er denne rejse og de erfaringer, den har givet mig, som danner fundamentet for min undervisning.

        Med en baggrund som yogalærer, clairvoyant, meditationslærer og coach kombinerer jeg spirituelle og praktiske redskaber, så du som deltager føler dig holdt, inspireret og set. Min tilgang er omsorgsfuld og nærværende, og jeg lægger stor vægt på at skabe et trygt rum, hvor du kan udforske dine ord i dit eget tempo.

        Når du deltager i mine skrivekurser, møder du ikke bare en underviser, men en medvandrer, der selv går vejen. Jeg deler generøst ud af mine egne erfaringer og giver dig konkrete redskaber og spirituel vejledning, der hjælper dig til at finde din autentiske stemme. Sammen skaber vi en proces, hvor du kan udfolde dig med mod, nærvær og dybde – alt sammen i de smukke rammer i NOR Studio.

         

        Praktisk information

        OBS: Denne dato er udsolgt – se andre datoer her.

        Lokation: NOR Studio, naturskønne omgivelser ved Femmøller Strand på Mols.

        Antal deltagere: Maks. 14, så der er plads til fordybelse og personlig guidning.

        Tag en pause fra hverdagens travlhed, og giv dig selv en dag, hvor du kan skrive frit fra hjertet.

         

        Har du spørgsmål til dagen, er du meget velkommen til at kontakte mig på signe@nor36.dk

        Yderligere information

        Dato:

        Søndag d. 20. april 2025

        Tidsrum:

        10:00 – 17:00

        Lcation:

        NOR Studio, Femmøller Strand, 8400 Ebeltoft

        Forplejning:

        Morgenmad, Snacks, Frokost, Fri adgang til the og Kaffe

        Underviser:

        Signe Tang, Forfatter & Underviser

        Dybt inspirerende og frisættende

        “Skriv fra Hjertet er en vidunderlig bog, hvis man ønsker at lære, hvordan man skriver sit inderste væsen ud i verden. Det er også en bog, som på alle planer har hjulpet mig dybere ind i nuet og har vist mig måder hvorpå hjertets vej kan få endnu mere plads. Signe Tangs hjertebreve er rå og ærlige, bløde og smukke på en og samme tid. Som livet. Hendes egen rejse med angsten som følgesvend er dybt inspirerende og frisættende. Det giver mig et ærligt spejl at se mit eget liv ud fra. Jeg er blevet berørt et utal af gange af bogen og Signe Tangs fortællestil. Både af hendes konkrete liv og oplevelser – og af alt det det har vækket i mig, som et lys der skinner ind på de inderste skygger i mig og kærligt inviteret mig til at se på dem med hjertelige øjne og accept. Mine varmeste og kærligste anbefalinger til Skriv fra Hjertet. Det er ikke ‘blot’ en bog. Det er en healingsrejse ind i Kærligheden.” Ann Louise Slot, Antropolog & spirituel mentor   ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ 

        Potentiale til at ændre, udvikle og forandre et menneskeliv

        “Sjældent hvis nogensinde har jeg mærket ord så rørende, intenst og mildt på en og samme tid. Denne bog har med sin smukke energi et potentiale til at ændre, udvikle og forandre et menneskeliv. Ligeså vel som terapi og samtaler har… Men denne bog har en helt særlig kraft i, at du i et følsomt og privat rum kan skabe en stærk og rørende forbindelse både til dig selv, andre mennesker og livet i sin helhed. Jeg føler mig venligt holdt i hånden af forfatteren, og mærker, at føle mig konkret og tydeligt guidet via bogens øvelser. Øvelserne underbygger en særlig oplevelse af, at det ikke blot er en passiv og modtagende bogoplevelse, men også at være en aktiv oplevelse der igangsætter noget personligt og relevant for mig og mit liv. Jeg er i fuld gang med langsomt at nyde denne æstetisk fine bog…Jeg tager mig tid og glæder mig til i det rigtige tempo at mærke, hvordan bogen kan nære vigtige frø som har ligget uforløst eller i dvale i mit indre.” Mia Schwartz, Psykolog  ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ 

        Jeg læser og græder og husker og vækkes

        “Jeg har skrevet så længe jeg kan huske. I årerne efter jeg mistede min far oftest som breve til ham, siden mere i form af dagbøger. I nogle perioder har ordene styrket forbindelsen til mig selv, mine relationer og livet, i andre perioder har de skabt afstand, spundet mig ind i selvdestruktive fortællinger og revet mig ud af kroppen.

        Skriv fra hjertet er en blød invitation til at bruge det skrevne ord som en vej hjem til dig selv. Signe Tang fletter på fineste vis egne levede erfaringer sammen med konkrete øvelser og praksisser, der inviterer læseren til selv at skrive fra hjertet, ud af frygtbaserede fortællinger og ind i essensen af det at være menneske. Jeg læser hjertebrevene til hendes far og hans slægt og genkender sorgens væsen. Signes fine fornemmelse for, hvordan traumer rejser gennem generationer, og hvordan vi bryder med nedarvede mønstre, spejler blidt mine egne opdagelser ind i noget, der minder om. På samme måde spejler hjertebrevene til hendes døtre følelser i mit eget moderskab, mens hjertebrevene til elementer i naturen, kropsdele og sindstemninger inspirerer mig til at afsøge nye veje i min egen introspektive skrivepraksis. Bogens konkrete øvelser er klart og præcist formuleret, så jeg føler mig holdt trygt i hånden. I Signes ånd bliver det at skrive en spirituel praksis, der handler om mere end det skrevne ord, men om at styrke forbindelsen gennem tid og rum og skrive mig ind i helheden.

        Jeg læser og græder og husker og vækkes. Læner mig ind i bogens ord og ser nuancer i mit liv, som jeg ikke har kunne få greb om. Tak. Jeg læser videre. Fra hjertet. Med hjertet. I hjertet. Må bogen lande blødt i favnen på dem, der har brug for at blive rørt, berørt og vækket blidt og stille lige nu”

        Ditte Clemen, Traumeinformeret kropsterapeut & yogalærer ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ 

        En stærk, rørende, modig og forløsende bog

        “En stærk, rørende, modig og forløsende bog, der har potentiale til at massere og frigøre det, der føles fastlåst eller begrænsende for os mennesker. Forskrækkelser, der har sat sig fast. Eller helt naturlige og velmenende ydre påvirkninger, der har ført til adfærd, holdninger og værdier, der ikke føles som vores, og som derfor kan give os en oplevelse af at være faret vild i livet.

        Allerede i bogens prolog rammer Signe en længsel i mig, som jeg har mærket hele mit liv. En længsel efter at bevæge mig fra ensomhed til forbundethed. Senere i bogen er det som om, at Signes breve skaber små revner i et gammelt værn eller forsvar, der forhindrer denne forbundethed. Hendes sårbarhed, styrke og mod forplanter sig i mig som læser, hvilket giver mig lyst til at tage imod invitationen til at skrive mine egne breve. Det får jeg udførlig hjælp og vejledning til at komme i gang med i den praktiske del af bogen. De mange eksempler og forslag til øvelser skaber en tryg ramme og struktur, der gør det overskueligt for mig at bruge brevskrivning som en del af min egen helingsproces.

        At finde hjem til sig selv ved at skrive breve fra hjertet, ser jeg som en virkelig interessant og givende vej ind i en selvhelende proces. Et stærkt supplement eller alternativ til terapi, der kan støtte os mennesker i at tage ejerskab på, hvem vi hver især er.”

        Janni DaugaardAyurvedisk livsstilscoach & yogalærer  ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ 

        Det føles som om, de er skrevet til mig

        “Som barn drømte jeg om at blive postbud, så jeg kunne aflevere breve til mennesker. Der var ikke noget mere magisk, end når der lå et brev i postkassen til mig.

        Signes rørende bog “SKRIV FRA HJERTET” minder mig om netop denne magi. Brevskrivning er måske den mest intime form for kommunikation mellem mennesker – men der ligger sjældent breve i postkasserne i dag.

        Signes breve fra hjertet er ikke kun skrevet til andre mennesker – de er også skrevet til verden, til tvivlen, til livet og til døden. De ophæver tid og vil blive bragt til live hver gang de læses af nye øjne og nye liv. Det føles som om, de er skrevet til mig. Universelle og dybt personlige på samme tid.

        Tak, Signe, for at åbne dit hjerte for verden og vise vej. Jeg tror på, at denne bog og dine breve heler et lille hjørne af universet. Tak for det.”

        Maria Lya Leerbeck, Forfatter & foredragsholder ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️