SKRIV FRA HJERTET

– en vej fra frygt til frihed


Skriv fra hjertet er en bog, der griber fat i sjælen og inviterer til en dyb indre proces. Bogen er et inspirerende og helende værktøj, der støtter dig i at frigøre dig fra fortiden, være fuldt tilstede i nuet og forbinde dig med dit sande jeg.

Gennem 50 hjertebreve, rettet mod både nære relationer, universelle energier og naturkræfter, deler Signe Tang sin egen transformerende vej fra et liv med altoverskyggende angst til indre fred og frihed.


Hvert brev er skrevet med en ærlighed og en følsomhed, der bringer dig tæt på livets mest grundlæggende følelser – kærlighed, sorg, frygt, tilgivelse, tillid og frihed. Hjertebrevene står som lysende eksempler på, hvordan vi alle kan finde styrke i sårbarheden, og er en påmindelse om, at kærligheden – og herigennem friheden – findes overalt, hvis blot vi åbner os for den.


Med sine 20 transformerende skriveøvelser er bogen en guide til din personlige og spirituelle udvikling. Øvelserne inviterer dig til at give udtryk for det usagte, slutte fred med fortiden, spotte dine hjerteværdier, møde dit indre barn, navigere gennem forandringer og udtrykke dit hjertes visdom. Hver øvelse er designet
til at støtte dig i at møde livets udfordringer med nye perspektiver og finde vej til din egen styrke og autenticitet.


Bogen inviterer dig til at tage pennen i hånden og dykke ned i dine følelser, drømme og længsler. Gennem en intuitiv og poetisk skrivestil bliver du ført ind i en dybdegående refleksion over, hvad det vil sige at skrive – og leve – fra hjertet. Med hver sætning minder bogen os om, at vi har magten til at ændre vores liv gennem de ord, vi vælger at sætte på papiret.

Lad bogen blive din guide til en ny begyndelse,
der med hvert ord og hver sætning tilbyder dig muligheden for at skabe et liv med større kærlighed, frihed og forbindelse.





Stærk, rørende, modig og forløsende bog


“En stærk, rørende, modig og forløsende bog, der har potentiale til at massere og frigøre det, der føles fastlåst eller begrænsende for os mennesker. Forskrækkelser, der har sat sig fast. Eller helt naturlige og velmenende ydre påvirkninger, der har ført til adfærd, holdninger og værdier, der ikke føles som vores, og som derfor kan give os en oplevelse af at være faret vild i livet.

Allerede i bogens prolog rammer Signe en længsel i mig, som jeg har mærket hele mit liv. En længsel efter at bevæge mig fra ensomhed til forbundethed. Senere i bogen er det som om, at Signes breve skaber små revner i et gammelt værn eller forsvar, der forhindrer denne forbundethed. Hendes sårbarhed, styrke og mod forplanter sig i mig som læser, hvilket giver mig lyst til at tage imod invitationen til at skrive mine egne breve. Det får jeg udførlig hjælp og vejledning til at komme i gang med i den praktiske del af bogen. De mange eksempler og forslag til øvelser skaber en tryg ramme og struktur, der gør det overskueligt for mig at bruge brevskrivning som en del af min egen helingsproces.

At finde hjem til sig selv ved at skrive breve fra hjertet, ser jeg som en virkelig interessant og givende vej ind i en selvhelende proces. Et stærkt supplement eller alternativ til terapi, der kan støtte os mennesker i at tage ejerskab på, hvem vi hver især er.”

Janni DaugaardAyurvedisk livsstilscoach & yogalærer  ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ 


Potentiale til at ændre, udvikle og forandre et menneskeliv

“Sjældent hvis nogensinde har jeg mærket ord så rørende, intenst og mildt på en og samme tid. Denne bog har med sin smukke energi et potentiale til at ændre, udvikle og forandre et menneskeliv. Ligeså vel som terapi og samtaler har…

Men denne bog har en helt særlig kraft i, at du i et følsomt og privat rum kan skabe en stærk og rørende forbindelse både til dig selv, andre mennesker og livet i sin helhed. Jeg føler mig venligt holdt i hånden af forfatteren, og mærker, at føle mig konkret og tydeligt guidet via bogens øvelser. Øvelserne underbygger en særlig oplevelse af, at det ikke blot er en passiv og modtagende bogoplevelse, men også at være en aktiv oplevelse der igangsætter noget personligt og relevant for mig og mit liv.

Jeg er i fuld gang med langsomt at nyde denne æstetisk fine bog…Jeg tager mig tid og glæder mig til i det rigtige tempo at mærke, hvordan bogen kan nære vigtige frø som har ligget uforløst eller i dvale i mit indre.”

Mia Schwartz, Psykolog  ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️