0
    0
    Indkøbskurv
    Din indkøbskurv er tomTilbage

        Bæredygtig rådgivning

        Rådgivning med sjæl

        Hos NOR36 tilbyder vi bæredygtig rådgivning, sparring og spirituel vejledning til mennesker og virksomheder, der ønsker at skabe forandring – indefra og ud. 

        For os er rådgivning langt mere end struktur, strategi og systemer. Det handler om at skabe et fundament, der kan bære – ikke kun i praksis, men i sjæl og bevidsthed. Et fundament, der giver plads til både vækst og hvile, retning og refleksion.

        Vi tror på, at bæredygtighed begynder i det indre. Når vi tør spørge os selv: “Er det liv og den virksomhed, jeg bygger, i overensstemmelse med det menneske, jeg ønsker at være?” – åbner vi for en dybere, mere sand retning.

        Med naturen som kompas

        I vores rådgivning inddrager vi naturens rytmer og visdom som inspiration. I skovens ro, i havets bevægelighed og i jordens stabilitet finder vi spejle på de indre bevægelser, vi alle rummer. Derfor inviterer vi ofte naturen ind i processen – som et levende rum for erkendelse, balance og klarsyn. Vi arbejder med balance mellem: gøren og væren, struktur og intuition, maskulin drivkraft og feminin modtagelighed, ydre succes og indre sandhed. Vores tilgang er helhedsorienteret og spirituelt funderet – men altid jordnær og konkret. Sammen skaber vi klarhed, flow og bevægelse omkring det, du drømmer om at realisere – med din sjæls stemme og naturens visdom som kompas. Uanset om du står i opstart, udvikling eller transformation, er du velkommen. Vi er her for at støtte dig i at bygge en virksomhed og et liv, du kan stå i – og stå ved. Med nærvær, integritet og dyb mening.

        Det bæredygtige perspektiv forløses i vores optik gennem helstøbte, holistiske løsninger og et samarbejde, der tager afsæt i 'det hele menneske' . Vi møder dig - og din virksomhed - med nærvær, varme og med nye, vågne og nysgerrige øjne, der stiller skarpt på dine og din virksomheds aktuelle udviklingsveje og muligheder. Og som støtter dig i at skabe positive resultater - både på den menneskelige og på den økonomiske bundlinje.

        Vi tilbyder bæredygtig rådgivning som enkeltstående sessioner, eller som længerevarende forløb med et fast ugentligt timeantal ude i din virksomhed.

        Kontakt os for en uforpligtende samtale om mulighederne for netop dig og din virksomhed.

        5/5
        Dybt inspirerende og frisættende

        Jeg er blevet berørt et utal af gange af bogen og Signes fortællestil. Både af hendes konkrete liv og oplevelser – og af alt det det har vækket i mig, som et lys der skinner ind på de inderste skygger og kærligt inviteret mig til at se dem med hjertelige øjne og accept.

        Antropolog & spirituel mentor
        5/5
        Potentiale til at forandre et menneskeliv

        Sjældent hvis nogensinde har jeg mærket ord så rørende, intenst og mildt på en og samme tid. Denne bog har med sin smukke energi et potentiale til at ændre, udvikle og forandre et menneskeliv.

        Psykolog
        5/5
        En stærk, rørende og forløsende bog

        Allerede i bogens prolog rammer Signe en længsel i mig, som jeg har mærket hele mit liv. En stærk, rørende, modig og forløsende bog, der har potentiale til at massere og frigøre det, der føles fastlåst eller begrænsende.

        Ayurvedisk livsstilscoach & yogalærer
        5/5
        Jeg læser og græder og husker og vækkes

        Jeg læser og græder og husker og vækkes. Læner mig ind i bogens ord og ser nuancer i mit liv, som jeg ikke har kunne få greb om. Tak. Jeg læser videre. Fra hjertet. Med hjertet. I hjertet.

        Traumeinformeret kropsterapeut & yogalærer
        5/5
        En bog der kommer til at hjælpe mange

        Det rører mig at få en så dyb indsigt i et andet menneskes liv – fra start til slut. Det er umuligt ikke at genkende sig selv i Signes breve, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at den bog kommer til at hjælpe mange, mange mennesker.

        Psykoterapeut
        5/5
        Det føles som om, de er skrevet til mig

        Signes breve fra hjertet er ikke kun skrevet til andre mennesker – de er også skrevet til verden, til tvivlen, til livet og til døden. De ophæver tid og vil blive bragt til live hver gang de læses af nye øjne og nye liv. Det føles som om, de er skrevet til mig.

        Forfatter & foredragsholder

        Skriv et svar

        Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *